ændrer det sig?

“Og hvad hvis det aldrig ændrer sig?” Tænkte jeg mens jeg sad og stirrede ud i luften, tyggede på en myslibar mens det ene ben dinglede overkors det andet. Tingene har været sådan her i mange år, hvad skulle på magisk vis ændre det? Umiddelbart ville jeg genkende det som min pessimistiske stemme, men egentlig tror jeg efterhånden bare den er realist. Jeg fejrer snart min 26-års fødselsdag, og da jeg her forleden til mit første overspisnings-gruppe møde skulle fortælle hvornår min overspisning startede måtte jeg jo trække på skuldrene og sige: “måske da jeg var 3?” Det har fyldt en kæmpestor del af mit liv, uden at jeg har vidst det. Faktum er at jeg altid har været lidt...

Gæsteindlæg: elsk din krop, som den er – det er ikke farligt!

Af Jette Uhre I snakken om kropsaccept og kropskærlighed, og kampen mod de begrænsede kropsidealer, hersker der hos mange mennesker en skepsis omkring, om det ikke er farligt at elske sin krop, som den er, hvis man er overvægtig. For hvis man elsker sin krop, som den er, så bliver man jo bare ved med at spise fastfood og tage mere og mere på! Jeg ved ikke, hvordan det blev indprintet i vores hoveder, at hvis vi elsker og accepterer vores krop, som den er, så betyder det, at vi bare “lader stå til” og er “ligeglade” med vores krop. Hvis du elsker din datter, som hun er, og du elsker hende fuldstændig betingelsesløst (uanset hvordan hun ser ud eller...

Forresten!

Der sker noget ret spændende her på bloggen i morgen, for der udgiver jeg nemlig et gæsteindlæg fra denne smukke kvinde: Jette Uhre er spisepsykologi coach, og hun er grunden til jeg overhovedet fandt ud af, at jeg var syg med en spiseforstyrrelse. Efterfølgende har jeg været med på hendes online forløb, som har hjulpet mig ufatteligt meget. Lige nu kan du tilmelde dig Jettes E-kursus som hedder: “et positivt kropsbillede på 30 dage”, ved at klikke her! Men sæt lige alarmen til i morgen kl. 17, hvor indlægget bliver udgivet! 🙂

Jeg er ikke rask

Da jeg trak ud i toilettet, vaskede mine hænder, kiggede mig i spejlet tænkte jeg: “Jeg skal sgu da lige veje mig!” Det samme gamle lorte mønster, som bliver ved med at forstyrre mit liv: jeg begynder at leve på en måde som i visse tilfælde kan kaldes for “normalt”, hvilket vil sige: jeg spiser når jeg er sulten, jeg stopper når jeg er mæt, jeg tænker ikke specielt meget på mad, eller på de tyve kilo fedt der sidder og fylder på min krop. Jeg lever bare, vender mit fokus udad, til tider indad, forsøger at integrere de ting som virkelig gør mig lykkelig. Jeg træner fordi jeg har lyst, fordi jeg ved det er sundt for mig, fordi...

En åbenbaring

Kender I det, når tingene ikke helt var, som man troede? Det sidste lange stykke tid har jeg fundet mig selv i en samtale med f.eks. min bror, som fortæller om dengang vi boede sammen med vores mor.. Eller ting fra vi var børn. “Kan du ikke huske det?” kigger han forbavset på mig, mens jeg sidder febrilsk og bladrer i minderne inde i knolden på mig. “Jo?” lyver jeg , for ærligt – jeg kan ikke huske en skid. “Du kan ikke huske det!” afslører han mig, og så må jeg jo krybe til korset. Så sent som i dag skete der noget ret vildt. Jeg har været sammen med min svigerinde, som er 4 år ældre end mig,...

Skynd dig!

Hvis du lider af overspisning, og er frisk på at arbejde med det, så synes jeg klart du skal overveje dette online forløb hos Jette Uhre. Det er simpelthen så gennemført og dybdegående, og jeg havde aldrig regnet med jeg ville få så meget ud af det, som jeg har. Inden jeg startede tænkte jeg: “hvad kan jeg muligt lære – jeg ved alt om overspisning!” Og der må jeg sgu bare slå en stor latter op, for der var masser at lære! Jette er super god til at komme med eksempler og billedlige fortællinger, sådan at det virkelig sætter sig fast. Der er kun 5 pladser tilbage på det hold som starter allerede på mandag d. 15. August! Klik...

En grimasse der kan passe, tak!

Øhm.. Der sker noget i mit liv, som jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvordan jeg skal reagere på. Min mor er ved at gå fra Jens. (Vil du læse mere om hele den historie, så klik her: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8) På mange måder er det noget jeg har drømt om, siden den dag vi flyttede hjem til manden, men alligevel finder jeg mig i en situation, hvor jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde. De seneste par år har jeg fået noget forståelse, eller hvet fald empati for Jens.Han har ikke haft et nemt liv, og i virkeligheden tror jeg at det står i himmel og hav indeni ham. Han vil...

Når forholdet hænger i en tynd tråd

Min kæreste er lige gået ud af døren, for at tage til København i et par dage. Det har ikke været særlig nemt på det sidste, og nogle gange kan jeg blive bange for det er helt slut. Jeg så min kæreste første gang da jeg var 16 år gammel. Det var til en gymnasiefest – jeg var helt oppe at ringe fordi jeg endelig havde drukket min første øl, han var stiv, og stod pludselig foran mig. Mit hjerte sank helt ned i mine fødder, og der skete noget i mig, som jeg aldrig havde mærket før, som om jeg tabte pusten. Kan man virkelig blive forelsket på et splitsekund? Det gjorde jeg. Efterfølgende skrev vi lidt sammen, men...

EN ÆRLIG SNAK

Jeg ved ikke om jeg sætter mig selv i et dårligt lys ved at skrive dette indlæg.. Det finder vi ud af. Det er rimelig begrænset hvor mange indlæg jeg skriver her på bloggen efterhånden, og jeg ville lige fortælle jer hvorfor. Hvis I da undrer jer. Gør I det? For det første er jeg jo begyndt at arbejde, og så er tiden bare begrænset. Men for det andet, oplevede jeg på et tidspunkt et kæmpe fald i respons såsom kommentarer, mails osv., hvilket gjorde jeg mistede lysten til at bruge så meget tid på bloggen. Da jeg startede Den Sociale Blog, var det fordi jeg ville dokumentere min rejse gennem og ud af en spiseforstyrrelse – jeg ville bryde...

WEIGHT STATUS

Tre uger er nu gået, hvor mit liv og min hverdag har set helt anderledes ud. Jeg er ikke længere på overførselsindkomst, forsøger mig selv, og arbejder tilmed hårdt. I disse tre uger er det få tanker jeg har skænket til mad, udseende, vægt og overspisning. Jeg har bare levet time for time – spist når jeg var sulten og og stoppet når jeg var mæt. Mine timer ligger oftest om aftenen, hvilket jo ellers er tidspunktet hvor jeg ynder at proppe mig med chokolade og is, ovenpå en aftensmad for to personer – men dette har jeg ikke haft tid til. Så da jeg vågnede mandag morgen, på min fridag tænkte jeg: “gad vide om jeg har tabt mig?”,...

SOMETHING TO THINK ABOUT

“Når min far får det bedre, får jeg det også bedre” -Er en sætning der er fløjet ud over mine læber hundredevis af gange, og tvivlet på det har jeg aldrig. I mine øjne var den med garanti sikker: hvis bare min far blev rask, eller det som lignede, ville jeg ikke have en bekymring i verden. Da jeg blev syg med min depression i starten af November fik min far et chok – pludselig var rollerne vendt, og han så en side af mig, som han ikke troede eksisterede. Det ændrede noget ved ham, og selvom han stadig har sine dårlige dage, er selve hans livskvalitet forbedret enormt. Hjalp det så? Blev jeg så mere lykkelig af, at min...

MIN DEPRESSION

Tanken har strejfet mig, at det ville være en god idé, at skrive lidt om den depression der lossede benene væk under mig i starten af November sidste år. Jeg har været raskmeldt i noget der ligner to måneder, og jeg er gået i gang med at arbejde med noget som virkelig interesserer mig. Derfor er depressionen og “den tid” kommet noget på afstand, og det er som om jeg ser nogle ting nu, jeg ikke så på daværende tidspunkt. F.eks. kan jeg godt få lidt kuldegysninger når jeg tænker tilbage på mine selvmordstanker – eller lysten til ikke at leve. På det tidspunkt mente jeg ikke jeg var til fare for mig selv, men i dag kan jeg godt...